Franske arkæologer finder over 500 romerske spilleterninger i Grand

Arkæologer i Grand i det østlige Frankrig har fundet over 500 antikke spilleterninger på stedet, hvor en gallo-romersk by engang lå, ifølge departementsrådet i Vosges.

Genstandene menes hovedsageligt at stamme fra omkring det andet århundrede e.Kr. og udgør det, forskerne beskriver som den største kendte samling af antikke terninger fundet på ét enkelt sted.

De fleste fund er koncentreret omkring en lille bygning, hvis oprindelige funktion endnu ikke er fastslået.

Den usædvanligt høje koncentration af spillemateriale har fået arkæologerne til at overveje flere muligheder, herunder at bygningen blev brugt til spil, fungerede som et værksted til fremstilling af terninger eller havde en religiøs funktion.

Bygningen kan have været forbundet med spil

En hypotese er, at bygningen gav plads til et særligt spilleområde med spil knyttet til en af de guddomme, der blev tilbedt i antikkens Grand.

Bebyggelsen var et vigtigt religiøst centrum i romertiden.

Den vigtigste guddom var Apollo Grannus, en gud forbundet med helbredelse, men også Fortuna, den romerske gudinde for held og lykke, blev tilbedt der.

Forbindelsen mellem spil og religion er dog fortsat hypotetisk. Arkæologerne har endnu ikke fastslået, om terningerne blev brugt til pengespil, rituelle formål, fremstilling eller en kombination af aktiviteter.

Koncentrationen af over 500 eksemplarer omkring den samme bygning er derfor betydningsfuld, fordi den på sigt kan hjælpe forskerne med at afgøre, hvilken plads spil havde i stedets dagligliv og religiøse liv.

Romerne spillede trods restriktioner på pengespil

Terningespil var udbredt i hele den romerske verden.

At spille terninger om penge var formelt underlagt restriktioner i romersk lov, mens pengespil var tilladt under højtider som Saturnalia. Trods disse regler forblev terningespil en populær form for underholdning.

Romerske terninger ligner i store træk deres moderne modstykker.

På mange eksemplarer var de modstående sider arrangeret, så deres værdier tilsammen gav syv, en konvention, der stadig er standard på de fleste sekssidede terninger i dag.

Samlingen fra Grand giver arkæologerne et usædvanligt stort datagrundlag til at undersøge variationer i fremstilling, nummerering og slid.

Arkæologerne undersøger stadig fundene

Udgravningen har endnu ikke givet en endelig forklaring på, hvorfor så mange terninger var koncentreret på ét sted.

Et værksted ville forklare mængden, hvis genstandene blev fremstillet der, mens et spillested kunne forklare gentagen brug og tab. En helligdom eller en bygning brugt til ritualer er fortsat en anden mulighed i lyset af Grands religiøse betydning.

Der er behov for yderligere undersøgelser af terningerne, deres materialer og deres arkæologiske kontekst, før forskerne kan skelne mellem disse scenarier.

For pengespillets historie giver opdagelsen et usædvanligt omfattende fysisk vidnesbyrd om, hvor dybt terningespil var forankret i livet i romertiden, selv når spil om penge var officielt underlagt restriktioner.